Oplev helte, højdespring og historie i Storbritanniens skove

Skove har altid haft en plads i Engelsk folklore, måske mest kendt fra den heltemodige skovbo Robin Hood. Ifølge legenden var Robin en fantastisk bueskytte og sværdkæmper der stjal fra de rige og gav til de fattige. Hver august fejres han på Robin Hood Festival, som transformerer hans hjem, Nottinghamshires "Sherwood Forest", til et middelalder-mekka af underholdning, mad og drikke, aktiviteter for alle aldre samt levende genskabelser af Robins udskejelser. 

 

Det er 33 år siden at festivalen løb af stablen første gang og i 2017 finder den sted fra 31 juli til 6 august. Entréen er gratis og aktiviteterne foregår primært på 2 steder i Sherwood Forest Country Park, nemlig besøgscentret og det store egetræ Major Oak omkring 15 minutters gang fra besøgscentret. Hvert år dukker Nottinghams berømte helt op sammen med hans lystige svende, for at drive Sheriffen af Nottingham ud og tage fra de rige, for at give til de fattige.

Gør som Robin Hood og udforsk skovene omkring Storbritannien. Bliv fortryllet af unikke træhuse, få et sus på zipwire gennem trætoppene og blive fascineret af skovsamlere og overlevelseskurser.

Legendariske Skove
Placeret I Nottinghamshire i det nordlige England er Sherwood Forest bedst kendt for legenden om Robin Hood. Denne historie om helten med bue og pil er så populær at den har inspireret adskillige film og tv serier, hvor både Errol Flynn, Kevin Costner og Russell Crowe har spillet titelindehaveren. Legenden siger at Robin og hans lystige svende ville bruge det enorme egetræ Major Oak som deres skjulested når Sheriffen af Nottingham jagtede dem gennem skoven.
Kom dertil: Sherwood Forest er I det nordlige England, omkring 3 timer nord for London med bil eller en time fra Birmingham eller Manchester.

 
Officielt anerkendt som en royal skov I 1079 af William Erobreren er New Forest i det sydlige England nævnt første gang i Domesday Book i 1086. Nu er det Englands største royale skov og er fyldt med myter og legender. Siden 2005 har området også været en national park som gør at besøgende kan nyde de mange kilometer cykelsti, picnic områder, samt andre attraktioner såsom New Forest Wildlife Park, der specialiserer sig i Storbritanniens naturlige dyreliv. Området er også hjemsted for de kendte New Forest ponyer.

Kom dertil: New Forest National Park er i det sydlige England, omkring halvanden time sydvest for London i bil.

Skovbaseret Eventyr

Storbritanniens første ræb-bane i trætoppene blev åbnet i 2002 af firmaet Go Ape i Thetford Forest i Suffolk, østlige England. Firmaet har nu 30 skønne steder i skove rundt omkring England, Skotland og Wales. Hver bane er unik og har både ræbstiger, broer og udfordringer i trætoppene fra både lianer og zip-lines. I Queen Elizabeth Forest Park i Skotland ligger Aberfoyle course der har to af Storbritanniens længste zip-lines.

Kom dertil: Aberfoyle er i Skotland, omkring en time nord for Glasgow

 

Skovene omkring Brentwood i Essex er hjemsted for det spændende WildForestGym, Storbritanniens første forhindringsbane og træningscenter der også er et ”natural movement gymnasium”. Det betyder at skoven har en 2.3 kilometer lang forhindringsbane med 32 udfordringer og et sted I skoven hvor du kan slippe din indre abe løs og udvikle dine “naturlige bevægelser”.
Kom dertil: Brentwood er i det sydøstlige England, halvanden time nordøst for London i bil.

For en helt igennem vild oplevelse kan du tage et “bushcraft” kursus og lære hvordan man tænder ild med friktion, spiser mad frisk fra skovbunden eller lavet en vandtæt soveplads ud af pinde og blade. Du kan udfordre dig selv og dine evner i overlevelse på et kursus der arrangeret af Woodland Ways. Selvfølgelig anført af erfarne instruktører finder disse prisvindende kurser sted rundt omkring England og Skotland.
Kom dertil: Der er kurser over hele England og Skotland, du kan se hvor på Woodland Ways hjemmeside.

Utrolig overnatning i trætoppene.

Hvis du tror at et træhus er en hurtig sammensat klump af brædder banket sammen af en far med et ræb som indgangsparti så kan du godt tænke om igen! Storbritannien har en stor samling af utrolige træhuse, fra Tolkien-agtige eventyr til boutique stil i let luksus. Nogle af dem kan lejes som sommerhus på steder som AirBnB og Sawday’s Canopy & Stars

Dybt inde i skovene i det nordlige Wales, tæt på Snowdonia National Park findes Living Room Treehouses. Perfekt til en isoleret, uden for mylderet, oplevelse har disse 6 kurvede træhuse et udseende som Ewok landsbyen i Star Wars. I trætoppene kan par eller familier på op til 4 få en oplevelse for livet med brændeovn og udendørs brusekabine der bruger opvarmet kildevand.
Kom dertil: Living Room Treehouses er i det nordlige Wales, omkring to en halv time nordvest for Cardiff eller Manchester.
 

En mere udvidet løsning kan findes i træerne omkring Chewton Glen Hotel & Spa, et femstjernet country house hotel i New Forest, i det sydlige England. Højt oppe i trætoppene har luksushoteller suiter med fornøjelser som privat terrasse med jacuzzi og marmorbadeværelse, alt sammen 10 meter over Jorden. Som det første hotel i Storbritannien får gæsterne deres morgenmad leveret i trætoppen hver morgen i kurv, men ønsker man at gå i restauranten er den kun et minuts gang fra den tætteste suite.
Kom dertil: Chewton Glen er i det sydvestlige England, kun lidt over 2 timer sydvest for London med tog.
 

Forest Holidays er delvist ejet af Storbritanniens skovstyrelse og findes i øjeblikket i 9 skønne skove rundt omkring England og Skotland. Hvert område har mellem 35 og 120 hytter og kabiner, samt træhuse. Der er et program man kan følge med skovaktiviteter, fra lette gåture i skoven til mere aktivt eventyr som pony-trekking og tur i kajak, selvom gæsterne måske får svært ved at komme ud af deres overnatningssted der har både privat jacuzzi og mulighed for spa-behandling i rummet, samt besøg fra en privat kok.

Kom dertil: Forest Holidays ligger i skove spredt omkring England og Skotland, specifikt i Yorkshire, Cornwall, Norfolk, Hampshire, Nottinghamshire, Gloucestershire, Argyll og Stirlingshire.

Topic tags

Location tags