48 timer i... Lake District

I grevskabet Cumbria i det nordvestlige hjørne af England ligger Lake District, der har inspireret mange gennem tiden, såsom poeten William Wordsworth og børnebogsforfatter Beatrix Potter. Deres ord har sat dette dejlige og uspolerede område på kortet og den dag i dag kommer turister hertil for at se naturlig skønhed i form af påskeliljerne der inspirerede Wordsworths mest kendte digt, eller det landlige landskab der inspirerede Beatrix Potter til at opfinde nogle af sine berømte og elskede figurer som Emma Gås og Fru Strikke Prikke.

Med dens kendte søer som Windermere og Coniston Water og bjergtagende naturlandskab er Lake District også populært blandt aktive turister der både går og cykler. Der er også en konstant voksende gastronomisk scene, hvor lokale kokke bruger den store naturlige mængde af ingredienser, hvilket har ført til mange priser til forskellige restauranter, deriblandt et par stjerner fra Michelin.

Tid til at checke ind:

Er du på et budget, men stadig vil have en utrolig udsigt så er YHA Ambleside stedet at tage hen. Et ungdomshostel placeret direkte ved søen Windermere er der 249 senge, både i fællesrum og privat. Hostelet har egen restaurant og bar, med en god udsigt fra terrassen.

The Quiet Site er en prisvindende campingplads i Ullswater der har massere af vandre og cykelstier lige ved siden af. Hvis du vil campere uden at medbringe eget telt kan du booke dig ind i en såkald "camping pod" et allerede oprejst telt, eller et Hobbit Hul! Som er sovepladser under jorden der alligevel giver god udsigt over Ullswater valley.

Gilpin Spa

 

Gilpin Hotel and Gilpin Lake House tilbyder fantastisk udsigt det luksuriøse valg. Der er 5 cedertræ-indhyllede spa hytter der åbnede i 2016, der alle har egen spa med dampbad, sauna, stenbad og et udendørs hydroterapi jacuzzi.

FØRSTE DAG:

10:00 Lej en fåreagtig Twizy og tag en naturvenlig køretur

Twizys ved Honister Pass

En flok af elektriske Renault Twizys er blevet Cumbria-iseret så alle har deres egen fårepersonlighed og traditionelle navn. Disse sjove 2sædes biler kan hyres i Keswick og Ullswater, uden motorlarm, udstødning eller benzin er disse naturvenlige biler ideelt for at udforske de rolige og fjerne kroge af Lake District. Førstegangs besøgende vil nok fokusere på de kendte steder som Lake Windermere og Conniston Water, men du kan også vriste dig fri af flokken og gå uden for kortet og udforske.

12:30 Vælg mellem alt fra æblekage til Michelin stjerne i Ambleside
Placeret ved toppen af Windermere, Englands største naturlige sø, er Ambleside en historisk markedsby med adskillige caféer, restauranter og pubber der tilbyder en lang række kulinariske oplevelser. Der er en prisvindende Old Stamp House for moderne Britisk fine-dining der blandt andet serverer Hedwick Hogget, en lokal type lam der er perfekt til langsom stegning. Mere nede på jorden finder du The Rattle Gill, en vegetarisk café der sælger supper, chiligryder, quiche og sandwiches med brød fra den lokale bager (der er endda gluten frie alternativer), ellers bliver alt andet lavet på stedet. Du kan også få noget sødt hos The Apple Pie, en prisvindende café og bageri der har været en fast del af byen siden 1975. Lidt uden for byen ligger Drunken Duck, en kro med værelser, kendt for sin gode mad. Eller du kan prøve The Samling, et luksushotel med Michelin stjerne.

14:00 Gå ensom som en sky gennem det poetiske landskab
Født i den nærtliggende markedsby Cockermouth, boede poeten William Wordsworth i Dove Cottage i Grasmere med sin søster, poeten og dagbogsforfatteren Dorothy Wordsworth fra 1799 til 1808. Her skrev han det meste af sin kendte poesi, blandt andet det kendte I Wandered Lonely as a Cloud også kendt som "Daffordils" (Påskeliljer). Fans af Wordsworth flokkedes til Grasmere i den Victorianske tid og den pæne landsby forbliver en af Lake Districts mest populære turistattraktioner. Nu er det et museum fyldt med Wordsworths personlige ejendele og ser faktisk ud som om intet er sket siden han og hans familie boede her.

15:30: Nyd smagen af en friskbagt honningkage 
På grund af sin historie med William Wordsworth er Grasmere en af de mest besøgte landsbyer i Lake District. Udover mange tebutikker og steder man kan købe souvenirs er landsbyen også hjemsted for den kendte Sarah Nelson’s Grasmere Gingerbread ShopDen Victorianske kok Sarah Nelson lavede sin specielle Grasmere honningkage opskrift i 1854. Rygtet spredtes hurtigt rundt omkring Storbritannien som noget ekstraordinært og et besøg i Grasmere er ikke komplet uden at prøve denne lækkerbisken. Stedet ejes stadig af familien og duften af friske honningkager fylder næseborene når man kommer ind. Butikken sælger også honningkage temasouvenirs og madvarer, samt andre lokale specialiteter som Kendal Mint Cake.

16:30 Tilslut dig fugle og egern på eventyr i trætoppene
Treetop Trek er et netværk af mere end 30 udfordringer i trætoppene der er designet til at besøgende kan svinge, klatre, balancere og flyve gennem det gamle skovland i trætoppene, så man kan nyde udsigten kun fugle og egern tidligere har haft fornøjelsen af. Slut eventyret af med en hurtig tur ned af parkens "triple zip", tre parallele svævebaner der giver 250 meters fantastisk udsigt over Lake Windermere. Skal det være sjov for hele familien er Treetop Nets en samling af net i trætoppene, med trampoliner, gangbroer, tunneller og rutsjebaner, alle selvfølgelig sikret af så du kan hoppe og udforske uden sele.

19:30 Nyd lokale ingredienser

Catherine Walsh & Kevin Tickle - The Forest Side Kitchen Garden (© Cumbria Life Phil Rigby)

The Forest Side er et gastronomiske boutique-hotel og Michelin-stjernet restaurant i Grasmere. Det er kokken Kevin Tickle der er chefkok og regnes som en af Storbritanniens bedste. Hotellet har genoplivet den Victorianske køkkenhave og de mange hektar skovlandskab giver mange ingredienser til denne prisvindende lokale kok der har stor fokus på naturlige smage i hans mad.

Hvis du vil have en mere gastronomisk oplevelse er det sydpå til Cartmel, lige uden for selve Lake District nationalparken. Denne hyggelige landsby er hjemsted for hele 2 Michelin restauranter. L’Enclume, åbent siden 2003 og fast deltager på lister over Storbritanniens bedste restauranter. Køkkenchefen Simon Rogan er også manden bag det mere tilbagelænede Rogan & Company i samme by.

ANDEN DAG:

10:15 Tag en bådtur på Windermere eller Coniston Water

Lake Windermere © VisitEngland / CumbriaTourism

Windermere er Englands største naturlige sø og en god måde at nyde den på er ved at tage på bådtur. Windermere Lake Cruises har en række forskellige tuer fra kaje rundt omkring søen. Nyd den nordlige eller sydlige del af søen, eller de mange øer, eller måske den store "Freedom Of The Lake" billet der gælder for alle ture i en periode på 24 timer. Vil du have lidt motion kan du hyre din egen robåd, men der findes også motorbåde at leje.

Eller... Du kan nyde oplevelsen af at sejle på søen i den dampdrevne Steam Yacht Gondola. Med dens opulente saloner og åbne dæk er dette prageksemplar af Victoriansk ingeniørkunst perfekt til at glide hen af Coniston Water hvor der tilbydes adskillige ture om dagen fra April til Oktober.

13:00 Nyd en billedskøn picnic
En af søens første turiststeder var Claife Viewing Station på den vestlige bred af Windermere, der har tiltrukket besøgende siden 1770erne. Ikke bare fordi den tilbød fantastisk udsigt over søen, men dens farvede glas gav indtrykket af forskellige sæsoner og vejrforhold. Det er et idyllisk sted for en picnic, men der er også en café på stedet. Det er også et populært startsted for vandrere på den 6½ kilometer lange rute rundt om søen.

14:00 Besøg fødestedet for børnenes favoritter som Emma Gås
Hill Top hedder huset hvor den elskede børnebogsforfatter, videnskabskvinde og konserverer Beatrix Potter boede og står som en tidskapsel for denne utrolige kvindes liv. Stedet blev købt i 1905 med pengene fra hendes første bog Fortællingen om Peter Kanin blev dette landsted fra det 17 århundrede hurtigt inspiration for mange andre fortællinger, deriblandt rabarber-bedet hvor Emma Gås lægger hendes æg.

16:00 Find kunst mellem træerne i Grizedale Forest

Imellem søerne Coniston og Windermere ligger Grizedale Forest, perfekt til at udforske på cykel eller til fods. De der vælger den sidste løsning har 8 markerede stier at vælge imellem i forskellig sværhedsgrad. Udover den naturlige skønhed i skoven og dens udsigt over sø og bjerge, kan de der udforske også opdage omkring 40 udendørs skulpturer der ligger mellem træerne. Kunsten er skabt af førende internationale kunstnere der har ladet sig inspirere af Grizedales unikke område.

19:30 Nyd sjælfuld pubmad ved åben ild
En hyggelig landsbypub med lave lofter og ild i pejsen, det er hvad The Masons Arms tilbyder i en autentiske Lake Distrikt stil. Nyd et godt måltid ved pejsen, eller spis udendørs på terrassen og nyd udsigten over Winster Valley. Et andet sted med landlig charme er den prisvindende Punch Bowl Inn i Crosthwaite der serverer lokal mad. Begge tilbyder også overnatning til en overkommelig pris.

Sådan kommer du hertil: The Lake District er i Cumbria i det nordvestlige England. Det er let at komme hertil fra Manchester som er bare 2 timer syd for området i bil. Områdets hovedstad hedder Carlisle som er 90 minutter uden for området

Topic tags

Location tags