Tag en tur til det musikalske Liverpool

Liverpool i det nordvestlige England har rigeligt at prale af, det er hjemsted for to Premier League fodboldhold, dets havnefront er på UNESCOs verdensarvsliste og så har det Storbritanniens næststørste koncentration af museer der har kendte objekter fra hele verden i stald. Men det byen er mest kendt for er musik, naturligvis gennem at være fødested for Storbritanniens mest succesfulde band…

The Beatles

The Beatles blev skabt i 1960 og gik siden sin sejrsgang over hele verden. Medlemmerne Paul McCartney, Ringo Starr, George Harrison og John Lennon var alle født i Liverpool, der i øvrigt har opkaldt deres internationale lufthavn efter bysønnen Lennon.

Start dit Beatles besøg i byen hvor det hele startede med en kombineret tur af Mendip og 20 Forthlin Road, barndomshjemme for John og Paul. Husene står som de gjorde dengang og tilbyder unik indsigt i bandets tidlige historie.

For et dybdegående dyk ned i de syv år hvor The Beatles dominerede Britisk musik så skal du over til The Beatles Story. Udstillingen har hvert et skridt, fra skabelsen og de tidlige dage i Tyskland, gennem de psykedeliske midt-60ere og til sidst den langsomme opløsning. Der er også en gud mulighed for at besøge den genskabte Cavern Club, stedet hvor Beatles spillede nogle af deres første shows. Den tilbyder stadig massere af live musik og har sit eget Beatles tribute band der genskaber lyden af ”fab four” 1-2 gange om ugen.

For at få det hele med i byen kan du tage den to timer lange Magical Mystery tour, hvor du kan besøge medlemmernes skoler og universiteter, samt både Penny Lane og Strawberry Field.

The British Music Experience

Men Liverpools musikscene er ikke kun Beatles. British Music Experience giver mulighed for at se mere end 600 unikke og sjældne klenodier fra Storbritanniens musikalske historie, for eksempel den håndskrevne sangtekst til New Orders hit Blue Monday til nogle af David Bowies originale, flamboyante kostumer fra Ziggy Stardust tiden. Det er en interaktiv oplevelse hvor du kan danse twist, rave eller disko i tidslommerne, udforsk hvordan musikken er blevet spillet og optaget gennem tiderne og måske lave din egen version af en kendt sang i det interaktive studie.

Live musik for en hver smag

Byen er også kendt som et sted at høre musik. I første omgang ligner en tebutik ikke det oplagte sted at høre god musik, men Leaf Tea Shop and Bar er faktisk en af byens hotteste steder at lytte til god musik. Sådan har det været siden 2007 hvor denne ”punk” te-stue går fra at servere økologisk morgenmad til at være bar og natklub når mørket falder på.

Hvis det mere er klassisk musik du leder efter, så kan du nyde en opførsel af Royal Liverpool Philharmonic Orchestra. Storbritanniens ældste stadigt spillende symfoniorkester der giver mere end 60 optrædener per sæson i deres egen koncertsal, samt rundt omkring i byen.

Topic tags

Location tags